Lone Dencker Wisborg har været den første danske kvindelige ambassadør i USA i nu seks måneder. For hende er en af de største udfordringer at være vidne til den tydelige klasseforskel i USA.
Produceret til den Danske Ambassade i Washington D.C.'s sociale medier
Med 25 års erfaring i bagagen er diplomatisk arbejde ikke noget nyt for Lone Dencker Wisborg, som tidligere bl.a. har været ambassadør i Spanien. Som den første kvindelige ambassadør for Danmark i USA var forventningerne til jobbet derfor klare for Wisborg.
- Det her er min fjerde diplomatiske udsending, så jeg har jo prøvet det før. Forskellen her er egentlig skala. USA er så meget større end Danmark, og der foregår ikke meget i det her land, som ikke interesserer Danmark, fortæller ambassadøren.
Hun beskriver sine første seks måneder med tre simple ord: intens, givende og interessant.
Den største kontrast mellem Danmark og USA
Det er ikke kun størrelsen på landet som ambassadøren har bidt mærke i. Wisborg fortæller, at kontrasten mellem Danmark og USA’s velfærdsmodel har været sværere at vænne sig til. Den store omfordeling af indkomst i Danmark, som dækker gratis sundhedspleje og uddannelse, er ikke til at se i USA, og det har efterladt sit indtryk på ambassadøren.
Man skal ikke lede længe for at opleve den barske virkelighed i Washington D.C., magtens centrum som ellers skinner på ydersiden. Hvis bare man går ti minutter væk fra Det Hvide Hus, finder man områder, hvor hjemløse bor i skrald og faldefærdige telte. Den konstante raslen af plastikkrus med et par cent i er ikke til at undgå i byen.
- Den største udfordring jeg har haft personligt, er at USA har en meget anderledes model for deres samfund end det danske. Her er forskellen mellem de rige og fattige meget tydelig, og det kan være en smule hårdt at opleve, forklarer hun.
Ellers er der ikke den store forskel mellem at bo i Danmark og USA, fortæller Wisborg, som generelt føler at amerikanerne er flinke og imødekommende. Det har derfor været forholdsvist nemt for hende at vænne sig til at bo i USA.
Den største bekymring har ikke omhandlet hende selv men derimod hendes teenage søn.
- Jeg tror, at min største bekymring var, om min søn ville falde godt til og vænne sig til at bo i Washington. Han er 16 nu, så det er lidt af en svær alder, men heldigvis er han faldet rigtig godt til og har fået venner. Så det er ikke en bekymring længere, siger Wisborg med et smil på læben.
Når tiden er knap må man prioritere
Den største professionelle udfordring for Wisborg er manglen på tid. Selvom hun nyder sit job og muligheden for at møde nye og interessante mennesker hver dag, så er tidsnød et konstant problem i hendes hverdag.
- Det er svært at styre sin tid. Der er altid mere at lave, end den tid man har til det, så man bliver simpelthen nødt til at prioritere, forklarer hun.
Netop her er hun specielt glad for sin 25 års erfaring som diplomat.
- Det er vigtigt at have nogle pejlemærker for, hvad der er vigtigst, når der er så mange krav til ens kalender, og her hjælper min erfaring mig heldigvis.
Sammen producerer vi de bedste resultater
Ambassadør Wisborg er alt i alt tilfreds med sit første halve år på posten, og hun understreger, at det i høj grad er på grund af hendes medarbejdere. Succeskriteriet for at klare det godt som ambassadør handler for Wisborg om samarbejdet på ambassaden.
-Der er grænser for, hvad jeg selv kan gøre. For mig er det vigtigste at forsøge at få ambassaden til at arbejde som et hold, så vi sammen kan producere de bedste resultater, afslutter hun.
Comments